4-7«Vølvens spådom» Strofe 33–34

Den nyfødte hævner

Hvad gjorde barnet kun 1 nat efter sin fødsel?

Det er Odins søn Vale, der skal dræbe Høder, Balders drabsmand. I »Balders drømme« er han det barn, som Rind skal føde. Vølven fortæller Odin, at barnet vil kæmpe kun 1 nat efter sin fødsel. Hun spår, at han vil sende Balders drabsmand på bålet.

Også i »Vølvens spådom« kæmper Balders bror kort efter sin fødsel. Allerede 1 nat efter sin fødsel drager han ud for at hævne Balder. Han vasker ikke hænder og reder ikke sit hår. Det gør han først, når han har båret Balders fjende til ligbålet.

Frigg græder i Fensale. »Vølvens spådom« fortæller også om hendes sorg over den ulykke, der har ramt guderne. I »Gylfes blændværk« beskrives Vale som en gud, der er modig i kamp og rammer godt, når han skyder.

Billede af Den nyfødte hævner