3-7«Kvadet om Helge Hundingsbane 1» Strofe 1–58

Helge kommer Sigrun til undsætning

Hvordan bliver Sigrun reddet?

Den nat, Helge blev født, kom nornerne, som råder over skæbnen. De spændte gyldne tråde ud og bestemte, at han skulle blive en stor konge. Helge voksede op og besejrede kong Hunding, da han var 15 år.

Sigrun steg af sin hest. Hun fortalte Helge om det ægteskab, hendes far havde bestemt for hende. Hun ønskede ikke den mand. Hun bad Helge om enten at udfordre ham til kamp eller føre hende bort. Helge svarede, at så længe han var i live, skulle der først kæmpes.

Store bølger slog mod skibene, mens Helge og hans mænd sejlede af sted. Helge gav ordre til at hejse sejlene endnu højere. Fra himlen reddede Sigrun både mændene og skibene. Nær kysten slyngede en af Helges mænd og en fjende skældsord efter hinanden. Helge irettesatte sin mand og sagde, at kamp var mere passende end tomme ord.

Snart begyndte et stort slag. Helge kæmpede i spidsen for sine mænd. Kvinder med hjelme kom ned fra himlen og beskyttede ham. Efter sejren hyldede Sigrun Helge, som havde fældet fjenderne. Han havde vundet Sigrun som sin brud.

Billede af Helge kommer Sigrun til undsætning