Frej og Freja
Hvem tager imod dem, der falder i kamp?
Njords børn Frej og Freja er begge smukke og mægtige guder. Frej råder over regn og solskin og dermed også over jordens afgrøder. Man beder til ham, når man ønsker en god høst og fred. Frej råder også over, om mennesker får rigdom.
I »Grimners tale« fortælles det, at guderne engang gav Frej Alfheim. Det var en gave, da han fik sin første tand. Freja bor i Folkvang i himlen. Her bestemmer hun, hvem der skal sidde på de forskellige pladser i hallen.
Når Freja drager til slagmarken, får hun halvdelen af dem, der falder i kamp. Den anden halvdel får Odin. Når hun skal af sted, sidder hun i en vogn trukket af 2 katte. Hun er også en god gudinde at bede til, når man ønsker kærlighed. Selv holder Freja af kærlighedsdigte.
Kilder til fortællingen (2)Frej og Freja
halfan val
hon kýss hverjan dag,
Halvdelen af de faldne vælger hun hver dag.
«Grimners sang» Strofe 14
«Gylfes forblindelse»Gylfaginning
«Grimners sang»Grímnismál


Om billedet
Emil Doepler «Freyja by Emil Doepler» 1905 Ophavsretten er udløbet Se det oprindelige billede
Det gamle billede er tegnet om i Super Nintendo-stil. Tryk på knappen for at se det gamle billede.