Mimers brønd og Odins øje
Hvorfor gav Odin sit ene øje?
I »Gylfes blændværk« ligger Mimers brønd under den rod af det store træ, som strækker sig hen mod jætterne. I brønden gemmer der sig visdom. Mimer, der ejer brønden, drikker af dens vand med et horn. Derfor er han meget vis.
Odin besøgte også brønden og bad om en slurk vand. Men han kunne ikke få lov til at drikke uden videre. Derfor lagde han sit ene øje i pant. Det var den pris, han måtte betale for at drikke af brøndens vand.
I »Vølvens spådom« kommer Odin til en vølve, der sidder alene. Han ser hende i øjnene. Vølven ved, at hans øje er skjult i Mimers brønd. Hun fortæller, at Mimer hver morgen drikker mjød af øjet, der er lagt i pant.
Digtet fortæller også, at Heimdals horn er skjult under det hellige, høje træ. Odin gav vølven ringe og halskæder. Hun talte vise ord. Hendes blik nåede vidt omkring i alle verdener.
Kilder til fortællingen (2)Mimers brønd og Odins øje
Historien om øjet findes i »Vølvens spådom« og »Gylfes blændværk«. I »Vølvens spådom« følger den efter historien om jætten, der bygger muren. Her følger fortællingerne om at søge visdom efter hinanden, og historien om jætten og muren er placeret efter fortællingen om, hvordan Mjølner blev skabt.
Allt veit ek, Óðinn,
hvar þú auga falt,
Odin, jeg ved alt om, hvor du har skjult dit øje.
«Vølvens spådom» Strofe 28
«Vølvens spådom»Völuspá
«Gylfes forblindelse»Gylfaginning


Om billedet
John Angell James Brindley «Odin at the Brook Mimir» 1893 Ophavsretten er udløbet Se det oprindelige billede
Det gamle billede er tegnet om i Super Nintendo-stil. Tryk på knappen for at se det gamle billede.