Mellem is og ild

Hvad fandtes der, før jorden og himlen blev til?

I den fjerne fortid, som »Vølvens spådom« fortæller om, fandtes hverken sand, hav eller kolde bølger. Jorden var endnu ikke til, og der var ingen himmel ovenover. Intet sted voksede der græs. Kun Ginnungagab lå som et vældigt, åbent svælg.

I »Gylfes blændværk« fandtes Niflheim, længe før jorden blev til. Midt i Niflheim lå kilden Hvergelmer. Floderne, der strømmede derfra, fyldte svælget med is og rim.

Mod syd lå Muspel, et lyst og hedt ildrige. Fremmede kunne ikke trænge ind i landet. Ved grænsen stod Surt på vagt med et flammende sværd.

I svælgets nordlige del hobede tunge ismasser og rim sig op. Mod syd fløj gnister ind fra Muspel. Fra Niflheim blæste en bidende kulde, men midt i svælget var der mildt som i vindstille luft.

Læs forklaringenLuk forklaringen