6-3«Det digteriske sprog» Kapitel 31–33

Himlen er Ymers hoved

Hvordan bruges jættens krop som billede på himlen og havet?

I »Skjaldskabslæren« kaldes himlen »Ymers hoved«. Man kan også sige »jættens hoved«. Desuden omtales himlen som »dværgenes byrde«. Den samme himmel beskrives altså både som en del af jættens krop og som noget, dværgene bærer.

Himlen kaldes også »solens, månens og stjernernes land«. Vind og regn forbindes ligeledes med dette »land« på himlen. Både det, der lyser, og vejret kan altså bruges, når man vil omtale himlen.

Jorden kaldes »Ymers kød«. Et andet udtryk er »Thors mor«. Man kan også sige »gulvet eller bunden i regnens og vindens hal«. En kropsdel, en slægtning til en gud og en del af en hal kan altså alle være betegnelser for jorden.

Havet kaldes »Ymers blod«. Det omtales også som »Rans mand« og »far til Ægirs døtre«. Havet kan desuden beskrives som det »land«, hvor Ran, døtrene eller skibene færdes.

Billede af Himlen er Ymers hoved