Himlen er Ymers hoved
Hvordan bruges jættens krop som billede på himlen og havet?
I »Skjaldskabslæren« kaldes himlen »Ymers hoved«. Man kan også sige »jættens hoved«. Desuden omtales himlen som »dværgenes byrde«. Den samme himmel beskrives altså både som en del af jættens krop og som noget, dværgene bærer.
Himlen kaldes også »solens, månens og stjernernes land«. Vind og regn forbindes ligeledes med dette »land« på himlen. Både det, der lyser, og vejret kan altså bruges, når man vil omtale himlen.
Jorden kaldes »Ymers kød«. Et andet udtryk er »Thors mor«. Man kan også sige »gulvet eller bunden i regnens og vindens hal«. En kropsdel, en slægtning til en gud og en del af en hal kan altså alle være betegnelser for jorden.
Havet kaldes »Ymers blod«. Det omtales også som »Rans mand« og »far til Ægirs døtre«. Havet kan desuden beskrives som det »land«, hvor Ran, døtrene eller skibene færdes.
Kilder til fortællingen (1)Himlen er Ymers hoved
Svá, at kalla hana Ymis hold ok móður Þórs
Jorden kaldes Ymers kød og Thors mor.
«Det digteriske sprog» Kapitel 32
«Det digteriske sprog»Skáldskaparmál


Om billedet
Gustav Thormod Legis «Rán and the Wave Girls (1831)» 1831 Ophavsretten er udløbet Se det oprindelige billede
Det gamle billede er tegnet om i Super Nintendo-stil. Tryk på knappen for at se det gamle billede.