Balders sidste færd på skibet
Hvordan tog guderne afsked med Balder?
Guderne bærer Balders lig ned til havet. Til hans ligfærd vil de bruge Ringhorn, det største af alle skibe. Men da de prøver at skubbe det ud på havet, rører det sig ikke. Derfor sender de bud efter jættekvinden Hyrrokkin.
Hyrrokkin giver skibets stævn et enkelt skub og får det til at glide frem. Ilden springer fra rullerne under skibet, og jorden ryster. Balders lig bliver båret om bord. Da hans kone Nanna ser det, dør hun af sorg. Også hendes lig bliver lagt på ligbålet.
Bålet bliver tændt. Thor vier ligbålets ild med sin hammer. Da dværgen Lit løber forbi hans fødder, sparker Thor ham ind i ilden. Odin lægger guldarmringen Draupner på bålet. Hver 9. nat kommer der 8 nye guldarmringe fra den, alle med samme vægt som den selv.
Kilder til fortællingen (1)Balders sidste færd på skibet
Óðinn lagði á bálit gullhring þann, er Draupnir heitir.
Odin lagde guldarmringen Draupner på ligbålet.
«Gylfes forblindelse» Kapitel 49
«Gylfes forblindelse»Gylfaginning


Om billedet
Louis Moe «Funeral pyre of Balder» Ophavsretten er udløbet Se det oprindelige billede
Det gamle billede er tegnet om i Super Nintendo-stil. Tryk på knappen for at se det gamle billede.