Hanernes og hundens advarsel
Hvor lyder hanernes galen og Garms gøen?
I »Vølvens spådom« sidder en gammel jættekvinde i Jernskoven mod øst. Hun opfostrer Fenrisulvens unger. Blandt dem kommer en frem, der i et uhyres skikkelse skal røve månen. Han æder livet af de mennesker, der er dømt til at dø.
Gudernes boliger farves røde af blod. Sommersolen bliver sort, og vejret bliver voldsomt. På en høj sidder Ægter, jættekvindens vogter, og spiller muntert på harpe.
Over hans hoved galer den røde hane Fjalar i et træ. Hos guderne galer Gyldenkam, hanen, der vækker krigerne i Odins hal. Også nede under jorden, i Hels hal, galer en sodrød hane.
Foran hulen gør Garm voldsomt. Vølven fortæller, at båndet, der holdt fast, brister, og at ulven løber løs. Hun ser også gudernes skæbne langt ude i fremtiden.
Kilder til fortællingen (1)Hanernes og hundens advarsel
Geyr nú Garmr mjök
fyr Gnipahelli,
Nu gør Garm voldsomt foran Gnipahulen.
«Vølvens spådom» Strofe 44
«Vølvens spådom»Völuspá
