Rådene ved kilden
Hvordan skal man behandle gæster og venner?
I »Den Højes tale« hører vi om fortællerens sæde ved Urds kilde. Fortælleren sad tavs og så sig omkring. Han tænkte over det, han så. Og han lyttede til menneskenes ord.
Derefter giver han Loddfafner gode råd. Først siger han, at rådene vil gavne ham, hvis han følger dem. Han råder ham til ikke at stå op om natten, medmindre han skal holde udkig eller forrette sin nødtørft.
En ven, man stoler på, skal man besøge tit. For stier, som ingen går på, gror til med krat og højt græs. Han siger også: Bryd ikke selv et venskab. Hvis man ikke har nogen at fortælle sine inderste tanker til, gnaver sorgen i hjertet. Han råder desuden til ikke at indlade sig i samtale med tåbelige mennesker.
Man må ikke gøre nar af gæster og rejsende. Ingen er uden fejl, siger han. Selv det værste menneske har noget, det kan bruges til. Og han befaler: Skæld ikke gæster ud, og jag dem ikke væk. Man skal være venlig mod dem, der har brug for hjælp.
Kilder til fortællingen (1)Rådene ved kilden
gest þú né geyja
né á grind hrekir;
Skæld ikke en gæst ud. Jag ham ikke uden for porten.
«Den Højes tale» Strofe 135
«Den Højes tale»Hávamál
