Navnet, der lever videre

Hvad bliver tilbage, når man dør?

»Den Højes tale« råder os til at være kloge med måde. Den, der er klog nok til at vide alt, er sjældent glad i sindet. Den, der ikke kender sin skæbne på forhånd, har lettest ved at leve uden sorg.

Der fortælles også om glæden ved at leve. Selv om helbredet er dårligt, behøver alt ikke at være trist. Nogle finder glæde i deres børn, andre i deres slægtninge. Nogle glæder sig over deres rigdom eller over, at arbejdet går godt.

Men kvæg dør, slægtninge dør, og man dør også selv. Alligevel siges det, at et godt ry aldrig dør, når man først har vundet det. I det næste vers fortælles det, at menneskers dom over den døde bliver ved med at leve.

Om kærlighed lyder advarslen, at man ikke skal stole på kvinders ord. Men det siges også, at mænd kan finde på at bedrage kvinder. Og man skal ikke bebrejde nogen, at de er forelskede. Stærk kærlighed kan nemlig gøre selv et klogt menneske tåbeligt.

Læs forklaringenLuk forklaringen