0-5«Vølvens spådom» Strofe 1–2

Vølven fortæller om verden

Hvad husker vølven fra tidernes morgen?

»Vølvens spådom« begynder med, at vølven beder sine tilhørere om at lytte i stilhed. Hun kalder dem »Heimdals børn« og henvender sig til både høje og lave. På Odins opfordring fortæller hun de gamle historier, hun husker.

Hun husker de jætter, der opfostrede hende for længe siden. Hun husker også 9 verdener. Desuden fortæller hun om et træ under jorden.

I begyndelsen fandtes hverken sand, hav, jord eller himmel. Der var intet græs, kun et vidt åbent rum. Så blev jorden løftet op. Solen skinnede fra syd, og grønt græs voksede frem på jorden.

Til at begynde med kendte solen og stjernerne ikke deres plads. Månen kendte heller ikke sin egen kraft. Derfor samledes guderne til rådslagning. De gav navne til nat, morgen, middag, aften og andre tider på døgnet. Navnene skulle gøre det muligt at tælle årene.

Billede af Vølven fortæller om verden