En død far fortæller om solen
Hvordan oplevede den døde far solen?
»Solsangen« begynder med historien om Grepp, der stjæler folks ejendele og tager deres liv. Da en træt vandringsmand kommer til ham, giver Grepp ham mad og drikke af et godt hjerte. Men gæsten dræber sin sovende vært. Da værten beder himlens Gud om hjælp, tager englene imod hans sjæl.
I digtets sidste del fortæller en far sin søn om sin egen død. Ordene »Solen så jeg« gentages flere gange. For faren føltes synet af solen som at se den ophøjede Gud. For sidste gang i denne verden bøjer han hovedet for solen. Efter den sorgfulde dag så han aldrig solen igen.
I verden efter døden ser han også mennesker, der har hjulpet andre. Over hovederne på dem, der hjalp de fattige, læser engle i hellige bøger. Faren pålægger sin søn at fortælle digtet videre til de levende. Til sidst beder han Gud om at give de døde fred og de levende barmhjertighed.
Kilder til fortællingen (1)En død far fortæller om solen
»Solsangen« er et digt fra kristen tid. Det findes ikke i Kongebogen, men er med i Guðni Jónssons udgave af Den poetiske Edda. Her på siden har vi placeret det i det sidste kapitel, så det kan læses for sig, adskilt fra gudefortællingerne.
Sól ek sá,
sanna dagstjörnu,
Solen så jeg, dagens sande stjerne.
«Solsangen» Strofe 39
«Solsangen»Sólarljóð
