Krigen, der begyndte med en arv

Hvorfor førte striden om arven til krig?

Efter Heidreks død besøger Hlød sin bror Angantyr, som er blevet konge over goterne. Han kræver sin arv efter deres far: halvdelen af alt, både kvæg, mennesker, jord og skatte. Angantyr nægter både at dele sværdet Tyrfing i to og at give ham halvdelen af arven.

I stedet tilbyder han store skatte og retten til at herske over 1 af landets 3 lige store dele. Men den gamle Gissur håner Hlød og siger, at det er rigeligt til en trælkvindes søn. Vred vender Hlød tilbage til hunnernes land. Næste forår bliver en vældig hær af hunner samlet og drager mod goternes land.

Heidreks datter Hervør får øje på fjendens hær fra den borg, hun har fået til opgave at forsvare. Hun samler sine krigere og tager kampen op, men fjenderne er langt flere, og også hun falder. Senere drager Angantyr i kamp med sin hær. Selv efter 8 dages kamp er slaget ikke afgjort. Ingen ved, hvor mange der er faldet.

Med Tyrfing i hånden angriber Angantyr fjenden. Brødrene krydser klinger, og Hlød falder. Den sejrende konge finder sin bror blandt de døde. Han klager over selv at have dræbt ham. Hans sidste ord er, at nornernes dom er grusom.

Læs forklaringenLuk forklaringen