Kildeteksten til «Navneremserne»

Nafnaþulur

Her kan du læse værket på oldnordisk, engelsk og dansk, hvis teksten findes på siden. Skift med knapperne øverst; dit valg gemmes og bruges på alle sidens kildesider.

Oversat til dansk med AI fra oldnordisk med støtte i den engelske oversættelse.

1

Søkonger.
Atle, Frode,
Ale, Glammi,
Bejte, Ate
og Bejmune,
Audmund, Gudmund,
Atal og Gestil,
Gejter, Gaute,
Gylfe, Svejde.

2

Gæir, Øjnefir,
Gaupe og Endil,
Skekkil, Ekkil,
Skefil og Sølve,
Half og Hemler,
Hårek og Gor,
Hagbard, Hake,
Hraudner, Mejte.

3

Hjørulf og Hraudung,
Høgne, Mysing,
Hunding, Hviting,
Hejte, Mævil,
Hjalmar, Moe,
Hæmer, Mæve,
Rode, Rakne,
Rer og Lejfe.

4

Randver, Røkve,
Rejfner, Lejfner,
Næfil, Ræfil,
Nore, Lyngve,
Byrvil, Kilmund,
Bejme, Jorek,
Asmund, Tvinnil,
Yngve, Tejte.

5

Virfil, Vinnil,
Vandil, Sølse,
Gautrek og Hun,
Gjuke, Budle,
Homar, Hnefe,
Hørve, Sørve.
Jeg ser ikke flere
søkonger.
Jætter I.

6

Jeg vil nævne
jætternes navne:
Ymer, Gang og Mimer,
Ide og Tjasse,
Hrungner, Rimner,
Hraudner, Grimner,
Hvedrung, Havle,
Hripstod, Gymer.

7

Hradværk, Hrøkvir
og Håstige,
Hræsvælg, Herkir
og Rimgrimner,
Hymer og Rimturs,
Hval, Trigejter,
Trym, Trudgelmer,
Tistelbarde.

8

Geirrød, Fyrner,
Galar, Trivalde,
Fjølværk, Gejter,
Flegg, Blaptvare,
Fornjot, Spretting,
Fjalar, Stigande,
Som og Svåsud,
Svarang, Skrate.

9

Surt og Storværk,
Sækarlsmule,
Skærer, Skrymer,
Skerkir, Salfang,
Øskrud og Svart,
Øndud, Stume,
Alsvart, Aurner,
Am og Skalle.

10

Køt, Øsgrue
og Alfarin,
Vindsval, Vipar
og Vaftrudner,
Eld og Aurgelmer,
Ægir, Rangbejn,
Vind, Vidblinde,
Vingner, Lejfe.

11

Bejnvid, Bjørgulf
og Brandinge,
Dumb, Bergelmer,
Dovre og Midjung,
Nate, Søkmimer.
Nu er opregnet
de vældige
jætters navne.
Troldkvinder.

12

Jeg skal opregne
troldkvindernes navne:
Grid og Gnissa,
Gryla, Bryja,
Glumra, Gejtla,
Grima og Bakrauf,
Guma, Gestilja,
Grottintanna.

13

Gjalp, Hyrrokkin,
Hængikefta,
Gnejp og Gnepja,
Gejsa, Håla,
Hørn og Hruga,
Hårdgreb, Forad,
Hrygda, Hvedra
og Hølgebrud.

14

Rimgerd, Hære,
Herkja, Fåla,
Imd, Jernsaxa,
Ima, Fjølvør,
Mørn, Ividja,
Amgerd, Simul,
Sivør, Skrikja,
Svejpinfalda.

15

Øflugbarda
og Jarnglumra,
Imgerd, Ama
og Jarnvidja,
Margerd, Atla,
Ejsurfåla,
Lejkn, Mundharpa
og Myrkrida.

16

Lejrvør, Ljota
og Lodinfingra,
Kraka, Vardrun
og Kjallandi,
Vigglad, Turbørd,
vi vil nævne
Ryge til sidst
og Rifingafla.
Thor.

17

Thor hedder Atle
og Asabrag,
han er Ennilang
og Ejndride,
Bjørn, Hlorridi
og Hårdveor,
Vingthor, Sønnung,
Veod og Rym.
Odins sønner.

18

Odins sønner er
Balder og Mejle,
Vidar og Nep,
Vale, Ale,
Thor og Hildolf,
Hermod, Sige,
Skjold, Yngvefrej
og Itreksjod,
Heimdal, Sæming,
Høder og Brage.
Jætter II.

19

Endnu er der flere
jættenavne:
Ejmgejter, Ver,
Im, Hringvølnir,
Vidde, Vidgrib,
Vandil, Gyller,
Grimner, Glaumar,
Glam, Samendil.

20

Vørner, Hårdgreb
og Vagnhøvde,
Kyrmer, Suttung
og Kaldgrane,
Jotun, Ugladner
og Aurgrimner,
Gilling, Gripner,
Guser, Ufote.

21

Hloe, Ganglate
og Helregin,
Hrosstjov, Durner,
Hundalf, Bauge,
Hraudung, Fenrisulven,
Roar og Mide.
Aser.

22

Endnu skal opregnes
asernes navne:
Der er Ygg og Thor
og Yngvefrej,
Vidar og Balder,
Vale og Heimdal,
så er der Tyr og Njord,
dernæst nævner jeg Brage,
Høder, Forsete,
her er Loke sidst.
Asynjer.

23

Nu skal asynjerne
alle nævnes:
Frigg og Freja,
Fulla og Snotra,
Gerd og Gefion,
Gna, Lofn, Skade,
Jord og Idun,
Ilm, Bil, Njørun.

24

Hlin og Nanna,
Hnoss, Rind og Sjofn,
Sol og Saga,
Sigyn og Vør.
Så er der Vår, og Syn
må nævnes,
men Trud og Ran
regnes dernæst.

25

Også guld græd
Freja for Od.
Hendes navne er
Hørn og Trungva,
Syr, Skjalf og Gefn
og ligeledes Mardøl.
Hendes døtre er
Hnoss og Gersemi.
Valkyrier.

26

Endnu er der andre
af Odins møer:
Hild og Gøndul,
Hløk, Mist, Skøgul,
så nævnes Hrund og Eir,
Hrist, Skuld.
Norner kaldes de,
som skaber nød;
Nift og Dise
vil jeg nu nævne.
Kvinde.

27

Frue, brud, kvinde,
stolt kone, livlig pige,
mø, viv, kone,
ærbar pige, enke,
husfrue, hustru og skønhed,
slank kvinde, husmoder,
trælkvinde, myndig kone og krigsenke,
jomfru og gammel kone.
Mand.

28

Nu skal nævnes
mændenes betegnelser:
helte og mænd,
mænd og drenge,
krigere, kæmper,
helte, svende,
skare, snilde mænd
og rigmænd.

29

Helte, tegner,
krigere, fribønder,
mænd og søkrigere,
kæmper, fribønder,
følgeskab, hird,
flok, hårdføre mænd,
kække mænd og kæmper,
stridsmænd, fæller.

30

Folk og mænd
og kraftkarle,
hærmænd og høvdinger,
almue og skarer,
folk, spradebasser,
mænd og flokke,
gavmild mand, berømt mand,
yppersmand, vismand.

31

Så er der pragtmand
og guldgiver,
rigmænd
og spradebasser,
hær og hærafdeling
og høvdinger,
folk og fylking,
forsamling, almenhed.

32

Nu er der trængsel og tumult,
skare, gavmilde mænd,
hird og krigere,
vrimmel, pragtmænd,
skare og forsamling,
vagtmandskab, pralhalse,
mand og mænd.

33

Endnu er der flere
betegnelser for folk:
hird og gæster
og huskarle,
husfolk og husstand,
hvis jeg nævner alt,
fortrolig og rofælle
og rådgiver.

34

Logerende,
gamle rofæller,
bænkfælle og samtalefælle,
krigere og følgesvende,
så er der fæller
og frænder sammen,
ven, yndling,
hird, mænd.

35

Oldefader og ætling,
bedstefader, søn, fader,
broder, livsbroder,
blodbroder og kødelig broder,
spædbarn, søn, nevø
og arving,
så er der brødre
og slægtens hovedgrene.

36

Frænde, besvogret mand,
ætling og barn,
ætling og slægtsgren,
søn, slægtsgren,
søn, måltidsfælle,
svoger og samtalefælle,
slægtstræ, slægtslinje,
æt og svend.

37

Bænkfæller
og besvogrede,
så er der afkom
og slægtens støtte,
så er der rådsfælle
og rådgiver,
tjenere, trælle,
slaver, arbejdsfolk,
arbejdsmænd, trælle
og tyende.
Slag.

38

Disse betegnelser findes:
kampgny og strid,
gjald, spydkamp
og spydsving,
kiv og kampbrag,
skjoldrasen og kamp,
stormløb og sammenstød,
sejr, hærfærd, dyst.

39

Kamp, mord og drab,
angreb, fjendskab og rædsel,
drøn, gny, strid,
slag og kamp;
så er der slag
og krig,
storm og tvekamp,
hærbevægelse, torden.
Sværd.

40

Jeg vil nævne
sværdenes betegnelser:
klinge og Hrotte,
den nyttige, Dragvandel,
Groa, Gram, skrigeren,
klingeren og den spidshakkede,
segl og Snyrter,
ære, glans.

41

Skalk, klangeren, stumpen,
Skrymer, Laufe,
Øltir, langskæg
og ormbor,
Benbider og den stille
og Lejfners bane,
hærbærer, Hneiter
og Havdreven.

42

Lotte, støderen,
stiksværd, sværd,
sigteren, håndsvinger
og mistelten,
metal, den frodige og hav
og den midtprydede,
Fodbred, gitterflamme
og livsslukkeren.

43

Væger, guldomvundet,
marklang og brand,
mand, ulv, Valner,
vindklar og kval,
ask, Angurvadel,
ægskarpen,
svipperen og den grumt svingende,
salhegn, næve.

44

Den raske, hovedskærper,
kranieknuser,
liggaut, hærglimt
og kødmimer,
sårsuger, omskifter,
Brimer, modsvigter,
spejleren, Skrejfer,
den hakkede, gitterflamme.

45

Miming og fælderen
og mønsterulv,
guldprydet, ligværner,
trane, vindbor,
bøjeren, Kværnbider,
skin, hærderen,
ulv, hidseren,
væggeskader.

46

Skelking, Fylving,
Flæming, Skærding,
Skotning, Skilfing,
Skofnung, Rivjung,
Brotning, Hviting,
Bæsing, Tyrfing,
Hæking og Hing,
Nætting vil også findes.

47

Flamme og håndklang,
langskarp og ild,
ørn og Øjner
og Naglfare,
omskifter, knuser,
blæst og skæreren,
lue og Helsing,
stormeren, Atte.

48

Fælderen, blegneren,
Fafner, gennemboreren,
kæmperen, rygeren,
tilbagespringer, gran,
le, pudser,
sluger, skærer og lig,
Goin, Gestmoin,
den stribede, tordneren, Nidhug.

49

Od, blodstribe
og sårknuder,
blodstav, blodvæv
og blodhvirvel,
blodvækker, falsk træffer
og blodnæve,
gentaget væv og brand,
ægstave, sværdblad.

50

Emjer, rande
og Ølrødarnaut,
mærke, kampstrimmel
og fejltræffer,
ån og skraber,
undertræk,
ulv, Kaldhamarsnaut,
valbast og hærdning.

51

Sværd og gelming
og sammenføjningsnagle,
hjaltknap, sejrsknap,
hjalt og angel,
håndgreb, hugprydet
og mellemgreb.
Økse.

52

Økse, jordhorn
og jernspade,
skraber og den skæve,
skramme og gaber,
vældigt spand, Gnepja,
jættekvinde og troldkvinde,
øksehage og kølle,
bardøkse og kampglad,
hugger og strækker,
så er der arghorn,
hun nævnes sidst
blandt øksens betegnelser.
Spyd.

53

Kastespyd, spyd og nælde,
stikker, lanse og spyd,
pig, pil og Svaf,
svier, ligsværd,
gejr, våben, nælde,
Gefja, bredspyd,
kastespyd, frankerspyd,
Gungner, kastespyd.
Pil.

54

Pil kaldes også benpil,
spids, hvidmund,
Fenja og snedrev,
flugt, drønfarer,
kvist, ulykke, lancet,
od og klo,
gennemflyver og stormer,
gennemborer og skaftsnar.

55

Flyveglad, flyvesnar,
kæruld og skud;
Fenna skal nævnes
og Gusis smedeværk.
Jolfs smedeværk findes,
og sidst svirrer.
Bue.

56

Elm, krumning, bue,
taks og tveved,
bøjer, blank og drøner,
pryd, haldrøner.
Endvidere siger jeg,
at alle våben under ét hedder:
jern, pil og slagvåben,
jern og spyd.
Skjold.

57

Skjold, trængselshal,
skærm, halbinder,
bøjer, lækant
og bukler,
stridsgren, targe,
stormglad og værn,
fjernlyser, billedskjold,
kampglad og lind.

58

Gjald, dugskraber
og ædelstensskærmer,
kamplys, gryde
og kampskærmer,
Svalin og rand,
smudset, bræt,
beskytter, kantet,
blank, tvebrættet,
stridsmand og larm,
evigværner, klarhed,
ring, fagerblå,
bærer, livsværner.
Hjelm.

59

Hrofts hats
navne vil jeg nævne:
hjelm, guldmalet,
bølge, valråber,
stenråber, hulning
og beskytter,
livsværner, pryd
og iverbrun,
Hildesvin, isse,
hærmærke og varmer,
maske, skræmmer,
glimter, stævnet.
Brynje.

60

Brynje, arvestykke, hjelmklang,
panser og tætsluttende,
kold, Finnsleif, kampfarer,
smidig, hindring og blodleg.
Hav.

61

Sø, evigt hvilende,
salt, Ægir,
hav, vand, sund,
stille, vandstav og våg,
gjald, tårner, vidde,
brusen, gynger og hav,
suger, sug, uforanderlig,
svælg, strømløb og fjord.

62

Sund, vig, letfarbart,
kølvand og vidde,
storm, sø, brænding,
mørke, flod og bølgebrus,
beriger, klarhed,
G ymer og bølger,
susen og uro,
skvulp, sump, snapper.

63

Brag, kølvand, sørast,
fiskegrund, lagune og fiskebanke,
vand, dyb og havdyb,
vig, tjern og kanal,
storm, grøft, høl,
strøm, å og bæk,
dybrende, brus, kilde,
hvirvel, fos og smal vig.

64

Hefring, bølge,
hvidtop og strandvand,
Hrøn, Ran, K olga
og Himinglæva,
Drøfn, Ud og S ølm,
Dufa, Bylgja,
brådsø og Båra,
Blodughadda.
Floder.

65

Gjøll, Glit, Gera,
Glod og Valskjalf,
Vån, Vid, Vimur,
Ving og Ysa,
Sid, Sud, Freka,
Sækin, Einstika,
Elv, Ro, Ekla,
Ekin, Rennandi.

66

Tyn, Rhinen og Nid,
T øll, Rim, Ysja,
Dun, Ogn, Dyna,
Dyn, H øllfara,
Orun og Brå,
Audskjalg, Lodda,
Mun, Merkrida,
Mein, Elben.

67

Tifr, Durn, Vina,
Themsen, V ønd og Str ønd,
M ørn, Moda, Trym,
Morn og G øtaelven,
Alin, Ud, Olga
og Eufrat,
Ogn, Eidrennir
og Apardjon.

68

R øgn, Hr øn og Raun,
Rauma, Hnipul,
Hn øpul, Hjalmunlå,
Humra, Vina,
Vil, Vin, Vella,
Valin, Semd, Salin,
Nepr, Dr øfn, Strauma,
Nis, Mynt, Gnapa.

69

Gilling og Nilen,
Ganges, Tvedda,
Luma, Vervada,
Leira og Gunntr o,
Idsval, Vegsvinn,
Yn, Tjodmuna,
Fj ørm, Str ønd og Spe
og Fimbultul.

70

Nyt, Hr øn og Naud,
N øt, Slid og Hrid,
Kørmt, Leipt og Ørmt,
de to Kerlauger,
G ømul, Sylg og Yn
og Geirvimul,
Ylg, V ød og Flod,
Jordan kommer sidst.
Fisk.

71

Laks og lange,
hvilling, brosme,
havørred, hanlaks,
aborre og rognfisk,
hummer, stenbider,
Hvedner, flynder,
makrel, bækørred
og Andvare.

72

Sild, sej, rokke,
tobis, fjeldørred og bars,
torsk og helt,
skalle, helleflynder,
Fylding, stør
og ulk,
sildehaj, havkat
og grønlandshaj.

73

Fjæsing, panserulk
og Fengrani,
hansildehaj, pighvar
og hornfisk,
ulk, Glømmung
og Martvara,
ørred, skaldyr,
sværdfisk og lubbe.

74

Torskunge, sej,
torsk, Vartari,
grundtorsk, gedde,
Gjølner, brosme,
ål og rødfisk,
krabbe, hornfisk,
pighaj og glansfisk,
hundestejle, søpindsvin.
Hvaler.

75

Delfin, spydhval
og Havgufa,
marsvin, Havstramb
og hvidnæser,
rørhval, rørhvalskalv,
kaskelot, hvalros
og slørhval.

76

Nordhval, kohval,
narhval og grindehval,
pukkelhval, fiskedriver
og skudehval,
glatryg, skjoldhval
og sandligger,
hestehval, andehval,
ravnehval og spækhugger.
Skib.

77

Nu vil jeg fortælle
om skibes navne:
ark, åreklo,
ask, Sessrumner,
skejde, skude,
skib og Skidbladner,
fartøj, Naglfar,
båd, snekke.

78

Byrding, busse,
koldstævn og ren,
bakke, åregænger,
rimstævn,
rast, båd og Regg,
R ød, Ringhorn,
langbåd, køl, langskib,
Leifner, karve.

79

Ring, Gnod, Freke,
Hraud, Modroi,
hamler, barde
og dybdeslager,
ugle, Ledja
og Askvitul,
kæne, kedel,
kat, vogn og skede.

80

Knarr, kogge, kno,
Keipul, ege,
drage, Ellide,
dromon og pram,
fyr, ganger, galej,
færge, stagebåd,
fartøj, flyder og kær,
fartberømt og flåde.

81

Sejl, klinklægning, mast,
sejlklemme, styreåre,
bordplanker, nitterække,
bordklædning og skødetov,
stag, stævn, rorvidje,
støtte og rebgjord,
vindfløj og solbord,
sæde, agterstavn og tov.

82

Stævnkanter, støtter,
rebline og skøde,
spiger, mastetræ,
søm, fordæksstolper,
mast, mastetop,
line, ører,
vimpel, vimpelskæg
og skibsnagle.

83

Mastetop, tophul
og rorpind,
skrog, bov, femte bordgang
og halsstævn,
givtov, hals,
rebøje og bagstag,
åretolde, kølhæl, hammer,
hjælpetov og lig.

84

Rå, rakke, reb,
spanter og årestropper,
vindespil, agterdæk,
mast, lange stævnbord,
spil, bejteås,
rorpude, stævnprydelser,
tværbjælker, bovline,
lastbjælker.

85

Stævn, knæ, skibsbygning,
bælte og bov,
kølbord, mastkile
og kølplanke,
fortøjningsstolper, kølsvin,
klamper og tofter,
sejlbindsel, rælinger,
teltgafler og dækbrædder.

86

Rebstropper, fald,
lænserende, årer,
braser, klinkplader,
førerbro og nåle,
sandbord, kølhæl
og anker,
ankertov, øsekar
og mastetopbrædder.
Jord.

87

Jord, Fj ørn, Rofa,
Eskja og Hlodyn,
Gyma, Sif, Fjørgyn,
grund, land og rand,
muld, vang og Fif,
jord, land og barm,
land, egne, Truma,
jordsmon og marsk.

88

Skov, højderyg og fjelde,
li og højdedrag,
høj, hede og hulning,
bakke og skråning,
af krog, dal og slette,
dalsænkning og landtunge,
muld, barjord, bakkekam,
mose, lavning og sand.
Okse.

89

Endnu skal nævnes
oksers navne:
Årvak, brøler
og Jørmunrek,
Simi, Frej, Regin,
smed, øtvinger,
Rød og drivokse
og skumringsbrøler,
Viggi, støder,
Vingner, styrer.

90

Himmelbrøler, Simir
og hårdtfarer,
Hæfir, Digni,
brøler, Simul,
Hlid, Stub og Lit,
stormer, førerokse,
Arv, Jormuni
og egesmed.

91

Gnist, Apli,
Guldhorn,
rigdom, ungtyr, gammeltyr
og Arfuni,
tyr, buldrer, brøler,
drøn og Hreidi,
avlstyr, tyr,
tyr, mudderglad.
Ko.

92

Ko kaldes kvie,
ungko og Frenja
og Audhumbla,
hun er køernes ældste.
Vædder.

93

Vædder, overhornet,
hornskråler,
Gumar, hornblank
og Gjaldr oin,
brøler, hornglans,
Hallinskide,
støder, højhorn
og Heimdali,
bræger, Midjung,
bræger, mår og vædder.
Buk.

94

Buk kaldes Grimner
og Geirølner,
Tandgnjost, Kjappi
og Tandgrisner,
Skimud og Bruse,
buk; Grim regnes med.
Også Heidrun nævnes,
ungged og kid;
Kulmule og kid
er det samme.
Bjørn.

95

Bjørn, bamse, kæmpe,
hunbjørn, elgmodstander,
sortkindtand, isulv
og bredvejsfarer,
bastbunden, basse,
brummer, leopard,
stridpels, frådser, røver,
Jorek, M øsne,
skovvandrer, unge,
snerrer, vinterlever,
grådigtand, Jalfud,
hættebærer, skrumpmave.
Hjort.

96

Hjort, Dyratror,
Hlid, Eiktyrner,
Dunør, Dain,
Dvalar, mosevandrer.
Orne.

97

Orne, Valglitner,
gris og Rimner,
svinestikker, orne,
Særimner, galt,
Rai, valbasse,
R ød, skidetryne,
Tror, Vigrer, Skump,
Trand, Vaning.
Ulv.

98

Varg, ulv, Gere,
Vitner, grådyr,
Hati, Rodvitner
og hedevandrer,
Freke og Vidner,
Fenrisulven, leopard,
Gote, Gild, Glammi,
hyler, Imar,
Im og Eggder
og Skolls frænde.

99

Endvidere hedder den:
hunulv, ulvinde,
gøer og mørke,
... strejfer.
Himle.

100

Ni himle tælles
i det høje.
Jeg kender den nederste,
den er Vindblain,
den er Heidtyrner
og Hregmimer;
den anden hedder
Andlang himmel,
det må du forstå,
den tredje Vidblain.
Vidfavne siger jeg
er den fjerde,
Hrjod og Hlyrner
mener jeg er den sjette,
Gimer, Vetmimer;
nu mener jeg,
at otte himle
er talt op.
Skattyrner står
højere end skyerne,
han er uden for
alle verdener.
Sol.

101

Sol og Sunna,
syn, fagerhjul,
lyn, rydder, legetøj,
lindringsskin, solhjul,
lyn, tvivlhjul
og lysfarer,
driver, alfehjul
og Dvalins legetøj.