Kildeteksten til «Sangen om Alvis»

Alvíssmál

Her kan du læse værket på oldnordisk, engelsk og dansk, hvis teksten findes på siden. Skift med knapperne øverst; dit valg gemmes og bruges på alle sidens kildesider.

Oversat til dansk med AI fra oldnordisk med støtte i den engelske oversættelse.

1

»For at rede bænkene
skal bruden nu med mig
vende hjem;
forhastet vil giftermålet
synes alle,
hjemme skal der ingen hvile være.«
Thor sagde:

2

»Hvad er du for en mand?
Hvorfor er du så bleg om næsen?
Var du hos et lig i nat?
En turs' skikkelse
synes jeg, du har;
du er ikke født til at få bruden.«
Alvis sagde:

3

»Alvis hedder jeg,
jeg bor under jorden,
under en sten har jeg mit hjem;
vognens herre
er jeg kommet for at møde;
ingen må bryde mænds faste løfte.«
Thor sagde:

4

»Jeg vil bryde det,
for som brudens far
har jeg mest at sige over hende;
jeg var ikke hjemme,
da hun blev lovet dig,
og blandt guderne er jeg alene om at give hende bort.«
Alvis sagde:

5

»Hvad er det for en mand,
der mener at råde over
den strålende fagre kvinde?
Dig, du vidtfarende,
vil kun få kende;
hvem fik ringe for at føde dig?«
Thor sagde:

6

»Vingthor hedder jeg,
jeg har færdedes vidt,
jeg er Sidgranes søn;
uden mit samtykke skal du ikke
få den unge pige
og vinde dette giftermål.«
Alvis sagde:

7

»Dit samtykke
vil jeg snart have
og vinde dette giftermål;
jeg vil hellere eje
end undvære
den snehvide pige.«
Thor sagde:

8

»Pigens kærlighed
skal du ikke nægtes,
du vise gæst,
hvis du fra hver en verden
kan fortælle mig
alt, hvad jeg vil vide.«

9

»Sig mig det, Alvis,
— alle menneskers vilkår
venter jeg, dværg, at du kender —:
hvad hedder den jord,
der ligger for menneskenes sønner,
i hver en verden?«
Alvis sagde:

10

»Jord hedder den blandt mennesker,
men blandt aser muld,
vanerne kalder den veje,
jætterne stedsegrøn,
alferne den groende,
de høje magter kalder den dynd.«
Thor sagde:

11

»Sig mig det, Alvis,
— alle menneskers vilkår
venter jeg, dværg, at du kender —:
hvad hedder den himmel,
som mennesker kender,
i hver en verden?«
Alvis sagde:

12

»Himmel hedder den blandt mennesker,
men hvælv blandt guder,
vanerne kalder den vindvæver,
jætterne oververden,
alferne det fagre tag,
dværgene den dryppende sal.«
Thor sagde:

13

»Sig mig det, Alvis,
— alle menneskers vilkår
venter jeg, dværg, at du kender —:
hvad hedder månen,
som menneskene ser,
i hver en verden?«
Alvis sagde:

14

»Måne hedder den blandt mennesker,
men den lysende blandt guder,
i Hel kalder de den det drejende hjul,
jætterne den ilende,
men dværgene skin,
alferne kalder den årtæller.«
Thor sagde:

15

»Sig mig det, Alvis,
— alle menneskers vilkår
venter jeg, dværg, at du kender —:
hvad hedder den sol,
som menneskenes sønner ser,
i hver en verden?«
Alvis sagde:

16

»Sol hedder den blandt mennesker,
men sunne blandt guder,
dværgene kalder den Dvalins legefælle,
jætterne evigglød,
alferne det fagre hjul,
asernes sønner den helt klare.«
Thor sagde:

17

»Sig mig det, Alvis,
— alle menneskers vilkår
venter jeg, dværg, at du kender —:
hvad hedder de skyer,
der blandes med byger,
i hver en verden?«
Alvis sagde:

18

»Skyer hedder de blandt mennesker,
men bygehåb blandt guder,
vanerne kalder dem vindflåd,
jætterne regnhåb,
alferne vejrets vælde,
i Hel kalder de dem skjulehjelm.«
Thor sagde:

19

»Sig mig det, Alvis,
— alle menneskers vilkår
venter jeg, dværg, at du kender —:
hvad hedder den vind,
der farer videst,
i hver en verden?«
Alvis sagde:

20

»Vind hedder den blandt mennesker,
men den omflakkende blandt guder,
de vældige magter kalder den vrinsker,
jætterne skriger,
alferne den drønende farer,
i Hel kalder de den stormer.«
Thor sagde:

21

»Sig mig det, Alvis,
— alle menneskers vilkår
venter jeg, dværg, at du kender —:
hvad hedder den vindstille,
der skal lægge sig,
i hver en verden?«
Alvis sagde:

22

»Vindstille hedder den blandt mennesker,
men stilhed blandt guder,
vanerne kalder den vindens stilnen,
jætterne stærk varme,
alferne dagens ro,
dværgene kalder den dagens værn.«
Thor sagde:

23

»Sig mig det, Alvis,
— alle menneskers vilkår
venter jeg, dværg, at du kender —:
hvad hedder det hav,
som menneskene ror på,
i hver en verden?«
Alvis sagde:

24

»Hav hedder det blandt mennesker,
men det evigt hvilende blandt guder,
vanerne kalder det bølge,
jætterne ålehjem,
alferne drikkestof,
dværgene kalder det det dybe hav.«
Thor sagde:

25

»Sig mig det, Alvis,
— alle menneskers vilkår
venter jeg, dværg, at du kender —:
hvad hedder den ild,
der brænder for menneskenes sønner,
i hver en verden?«
Alvis sagde:

26

»Ild hedder den blandt mennesker,
men blandt aser flamme,
vanerne kalder den bølge,
jætterne den grådige,
men dværgene forbrænder,
i Hel kalder de den den hastige.«
Thor sagde:

27

»Sig mig det, Alvis,
— alle menneskers vilkår
venter jeg, dværg, at du kender —:
hvad hedder skoven,
der vokser for menneskenes sønner,
i hver en verden?«
Alvis sagde:

28

»Skov hedder den blandt mennesker,
men markens manke blandt guder,
mænd kalder den skråningens tang,
jætterne brænde,
alferne den med fagre grene,
vanerne kalder den vånd.«
Thor sagde:

29

»Sig mig det, Alvis,
— alle menneskers vilkår
venter jeg, dværg, at du kender —:
hvad hedder den nat,
der har navn efter Nørve,
i hver en verden?«
Alvis sagde:

30

»Nat hedder den blandt mennesker,
men mørke blandt guder,
de vældige magter kalder den maske,
jætterne den lysløse,
alferne søvnglæde,
dværgene kalder den drømmegudinde.«
Thor sagde:

31

»Sig mig det, Alvis,
— alle menneskers vilkår
venter jeg, dværg, at du kender —:
hvad hedder den sæd,
som menneskenes sønner sår,
i hver en verden?«
Alvis sagde:

32

»Byg hedder den blandt mennesker,
men korn blandt guder,
vanerne kalder den vækst,
jætterne føde,
alferne drikkestof,
i Hel kalder de den den bøjede.«
Thor sagde:

33

»Sig mig det, Alvis,
— alle menneskers vilkår
venter jeg, dværg, at du kender —:
hvad hedder det øl,
som menneskenes sønner drikker,
i hver en verden?«
Alvis sagde:

34

ȯl hedder det blandt mennesker,
men blandt aser bryg,
vanerne kalder det styrkedrik,
jætterne den klare væske,
men i Hel mjød,
Suttungs sønner kalder det festdrik.«
Thor sagde:

35

»I ét bryst
så jeg aldrig
mere ældgammel visdom;
med stor list
har jeg, siger jeg, narret dig:
Heroppe har dagen indhentet dig, dværg,
nu skinner solen i salen.«